Hvordan opsiger man en dansk leverandøraftale korrekt?

Start med at afklare aftalen med leverandøren

Start med at afgøre, om aftalen er løbende eller tidsbegrænset. En løbende aftale fortsætter, indtil du opsiger den. En tidsbegrænset aftale løber i en aftalt periode, fx 1 år; vil du fortsætte, skal du tegne et nyt abonnement for en ny periode. Det er ikke nok at holde op med at betale (forbrug.dk).

Derfor afslutter hverken stoppede betalinger eller en opsigelse af betalingsaftalen i banken i sig selv en løbende aftale – leverandøren kan stadig betragte den som gældende. Aftaler er bindende for begge parter, når de er indgået, uanset om de er mundtlige eller skriftlige. Læs vilkårene, og noter, om aftalen er løbende eller har fast slutdato.

Hvor længe er du bundet, og hvor meget varsel kræves?

Efter forbrugeraftalelovens § 28 kan forbrugeraftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser opsiges, når der er gået 5 måneder, med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Afhængigt af indgåelsesdagen på måneden kan du derfor højst være bundet i 6-7 måneder (Forbrugerombudsmanden). Samtidig skal virksomheden sikre, at det er lige så nemt at opsige aftalen, som det var at indgå den.

Der er undtagelser, du skal være opmærksom på, før du regner med 5 måneder. Særligt dyre aftaler, fx leasing af biler, kan binde dig i længere tid, ofte 12 måneder. Der gælder også særregler for fx forsikringsaftaler, leje af fast ejendom, kreditaftaler og levering af tv-signal, hvor der samtidig stilles modtagerudstyr til rådighed (Forbrugerombudsmanden). Tjek vilkårene for din aftaletype, inden du fastlægger en opsigelsesdato.

Vigtige regler for opsigelse af leverandøraftaler

Sådan beregner du, hvornår opsigelsen får virkning

Hvornår opsigelsen får virkning, afhænger af indgåelsesdatoen. Indgår du en aftale om løbende levering den 3. januar, kan den opsiges den 3. juni, men først med virkning fra udgangen af juli – aftalen er dermed opsagt knap 7 måneder efter indgåelsen. Er aftalen indgået den 31. januar og opsagt den 30. juni, ophører den også ved udgangen af juli, dvs. 6 måneder efter indgåelsen (Forbrugerombudsmanden).

Du kan godt sige til leverandøren tidligere, at aftalen opsiges, men opsigelsen tælles først fra udløbet af den 5 måneders bindingsperiode (Forbrugerombudsmanden). En tidlig opsigelse forkorter ikke bindingsperioden; den rykker blot starttidspunktet for varslet.

Opsigelsesproces for løbende leverandøraftaler i Danmark

Må leverandøren kræve en bestemt opsigelsesmåde?

Nej. Der er ingen formkrav til opsigelsen, og virksomheden må ikke kræve en bestemt opsigelsesmåde, medmindre den har saglige grunde til det (Forbrugerombudsmanden).

Er aftalen indgået via nettet eller mobiltelefonen, giver forbrugeraftalelovens § 28 a dig ret til at opsige samme sted og på samme måde. Opsigelsen er gyldig, selv om virksomheden i sine vilkår og betingelser har skrevet, at opsigelse skal ske på en anden måde – også selv om virksomheden har en saglig grund til at kræve en anden fremgangsmåde (Forbrugerombudsmanden).

Fordele og ulemper ved digitale opsigelseskanaler

Sådan opsiger du i praksis

Find aftalen og vilkårene frem, og noter indgåelsesdatoen – den afgør, hvornår 5-månedersperioden er udløbet. Send opsigelsen skriftligt, og brug samme kanal, hvis aftalen blev indgået digitalt, fx samme hjemmeside eller app. Bed om bekræftelse på, hvornår leverandøren har registreret opsigelsen, og hvilken dato aftalen ophører. Skriftlighed gør det også nemmere at løfte bevisbyrden ved uenighed, for det er dig som forbruger, der skal bevise, at opsigelsen er sendt (Forbrugerombudsmanden).

Sådan opsiger du en dansk leverandøraftale korrekt

Gem dokumentation for opsigelsen

Ved uenighed er det forbrugeren, der skal bevise, at aftalen er opsagt (Forbrugerombudsmanden). Gem derfor en kopi af opsigelsen, den mail eller SMS, du sendte den med, et skærmbillede af en opsigelse på en hjemmeside eller i en app, og enhver bekræftelse fra leverandøren. Gem også aftalevilkår og betalingsoversigter, så du kan dokumentere aftalens indhold, indgåelsesdato og eventuelle fortsatte betalinger. Har du tegnet abonnementet efter en annonce, bør du gemme den (forbrug.dk).

Hvis leverandøren ændrer aftalen eller gebyrer

En aftale mellem forbruger og virksomhed binder begge parter og kan som udgangspunkt ikke ændres af den ene part uden den andens accept. I løbende aftaler kan det dog aftales, at virksomheden i visse tilfælde kan ændre aftalen, så du bliver bundet uden først at acceptere ændringen. Et sådant ensidigt ændringsvilkår skal klart og forståeligt beskrive, hvilke begivenheder der kan begrunde en ændring, og hvilke retningslinjer der gælder. Ændringsadgangen må ikke være ubegrænset eller vilkårlig; du skal kunne opsige aftalen, inden ændringerne træder i kraft, hvis du ikke kan acceptere dem; og virksomheden skal give individuelt varsel i rimelig tid med en klar beskrivelse af ændringens omfang, begrundelsen og din opsigelsesret. Vilkåret kan tilsidesættes efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36, hvis det er urimeligt, og ændringen er ikke bindende, hvis den falder uden for de begivenheder eller den fremgangsmåde, aftalevilkåret beskriver (Forbrugerombudsmanden).

Gebyrer skal være aftalt og tydeligt fremgå af aftalen og må ikke være urimeligt høje i forhold til den ydelse, de dækker. En virksomhed kan som udgangspunkt ikke ensidigt indføre eller forhøje et gebyr; det kræver en aftale om, at ændringer kan ske, herunder i hvilke situationer og efter hvilke kriterier. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er en forhøjelse på mere end 10 % af det hidtidige gebyr en væsentlig gebyrændring, medmindre gebyret er ubetydeligt i forhold til prisen på det købte. Nye gebyrer og væsentlige ændringer skal varsles individuelt via et varigt medie, fx mail eller brev, med oplysning om størrelsen; giver ændringen ret til at opsige aftalen, skal det også fremgå af varslingen. En uvæsentlig gebyrændring behøver ikke individuelt varsel og kan fx oplyses på virksomhedens hjemmeside.

Nogle brancher har særlige regler om varsling af aftaleændringer, fx elleveringsaftaler (elleveringsbekendtgørelsen), teleaftaler (slutbrugerbekendtgørelsen) og forsikringsaftaler (Forbrugerombudsmanden). Får du en ændring, du ikke kan acceptere, bør du derfor tjekke, om ændringen ligger inden for vilkåret, om du har fået individuelt varsel i rimelig tid, og om varslet oplyser din opsigelsesret.

Hvis leverandøren fortsætter eller afviser opsigelsen

Hvis der trækkes penge uden dit samtykke, eller virksomheden bliver ved med at hæve penge, bør du straks kontakte den og påpege, at du ikke har indgået en abonnementsaftale, eller at du har opsagt den. Klag skriftligt, fx per mail, og gem en kopi som dokumentation. Vil virksomheden ikke betale tilbage, kan du kontakte din bank, som i en række tilfælde kan føre pengene tilbage til din konto (forbrug.dk).

Løser henvendelsen ikke problemet, kan du klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager, hvis virksomheden er dansk, og abonnementet har kostet mere end 1.050 kroner. Er firmaet hjemmehørende i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du henvende dig til Forbruger Europa (forbrug.dk).

Fortrydelsesret og tidsbegrænsede aftaler

At fortryde og at opsige er ikke det samme. Når du tegner et abonnement på fx mobil, avis, bogklub eller fitness, har du 14 dages frist til at fortryde, hvis aftalen er indgået på nettet (forbrug.dk). Fortrydelsesretten gælder i starten af aftalen, mens opsigelsesreglerne om 5 måneders binding og 1 måneds varsel gælder for den løbende aftale.

En tidsbegrænset aftale udløber af sig selv ved periodens udgang; vil du fortsætte, skal du tegne et nyt abonnement for en ny periode (forbrug.dk). Du behøver derfor ikke opsige en tidsbegrænset aftale alene for at undgå forlængelse – medmindre aftalen eller vilkårene siger, at den fortsætter automatisk. Står der, at aftalen fornyes af sig selv, gælder opsigelsesreglerne og varslet i stedet, og du skal holde øje med datoen for fornyelsen.

Fortrydelse vs. Opsigelse – hvad er forskellen?